Siden 2003 har Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) i samarbejde med DI, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne uddelt ML-Prisen til nyudlærte lærlinge, der har gennemført en erhvervsuddannelse inden for metalindustrien.
Mandag den 15. juli 23.59 var det sidste chance for at indstille til ML-prisen 2024. I løbet af året er over 200 nyudlærte lærlinge blevet indstillet til ML-prisen.
For at komme i betragtning til ML-prisen skal lærlingen både indstilles af skolen og virksomheden, have fået 12 til svendeprøven og udmærke sig som en god kammerat og kollega.
I løbet af den næste måned vil de 25 modtagere blive endeligt udvalgt. Prismodtagerne bliver fejret ved prisoverrækkelsen den 25. oktober 2024.