Det kan være overvældende at skulle i gang med at sælge sig selv til en fremtidig læreplads.
Med to nye online læringsforløb får erhvervsskolerne nu et nyt redskab til at hjælpe deres lærepladssøgende elever godt på vej.
Forløbene er målrettet elever på personvognsmekaniker og data- og kommunikationsuddannelsen og findes på siden findlæreplads.dk.
Gode tilbagemeldinger fra elever
Læringsforløbene fungerer som et digitalt værktøj med tekst, video og konkrete eksempler, som hjælper elever med at tage det første skridt, når de skal score en læreplads.
Skærmbillede af den nye læringsportal, findlæreplads.dk.
Det digitale læringsforløb gennemgår bl.a. hvordan man bruger lærepladsen.dk, sælger sig selv gennem en elevatortale og kreative måder at søge læreplads, f.eks. med en videoansøgning eller at række ud til sit netværk.
Virksomhedskonsulent Susanne Jepsen, fra Syddansk Erhvervsskole, har fået lov til at teste læringsforløbet af på sine elever på data- og kommunikationsuddannelsen:
- Eleverne var begejstrede over, at de nu ved, hvor de skal starte, når de skal søge læreplads. Især videoudtalelserne fra virksomheder gjorde et stort indtryk på dem.
Det er klart et værktøj, jeg vil bruge igen
De digitale forløb kan bruges i mindre bidder eller på en gang. Forløbene kan også frit downloades til de learning management systems (LMS-system), som bliver brugt på erhvervsskolerne rundt i landet.
- Eleverne kan også bruge det til selvstudie, så de kan arbejde videre med deres ansøgning, når de ikke er på skolen, fortæller Susanne Jepsen og tilføjer:
- Det er klart et værktøj, jeg vil bruge igen, siger hun.
Det er Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) der har udviklet de digitale læringsforløb i samarbejde med skolerne TEC, EUC Nordvestsjælland og Syddansk Erhvervsskole. Projektet er lavet med midler fra trepartsaftsalen om flere lærepladser og entydigt ansvar.
Kontakt os gerne og hør nærmere
Irene Neimann Rasmussen (Barsel)
Projektkonsulent
Telefon |
33 77 91 07 |
Mobil |
21 70 00 86 |
|