Lockheed Martin 2025
Den amerikanske virksomhed Lockheed Martin tilbyder i samarbejde med Dansk Metal, DI – Dansk Industri og Multicut A/S fire danske industriteknikerlærlinge et oplæringsophold på seks uger ved deres produktion i Fort Worth, Texas, i maj og juni 2025.
På grund af amerikansk lovgivning skal lærlingen være fyldt 21 år, når opholdet i USA begynder. Derudover skal lærlingen have gennemført Hovedforløb 1.
Herunder finder I link til indstillingsskemaet, som vi skal have senest den 15. august 2024 sammen med en kort videopræsentation af lærlingen og billeder af nogle produkter, som lærlingen har lavet.
Formularen sendes i udfyldt og underskrevet stand sammen med den korte præsentationsvideo til Stephanie Fasen på sfa@iu.dk. Hvis der ikke er tilstrækkelig plads i tekstfeltet, skal I vedhæfte en motiveret ansøgning i et separat dokument. Det er vigtigt at inkludere billeder af lærlingens produkter sammen med ansøgningen.
De fire heldige lærlinge udvælges senest den 2. september 2024.
Som virksomhed skal I og jeres lærling desuden være indstillede på at deltage i interviews og arrangementer i forbindelse med udstationeringen. Det forventes at svare til ca. tre arbejdsdage.
Derudover skal I som virksomhed og lærling være indstillet på, at der indgås en uddannelsesaftale mellem lærling og virksomheden Multicut A/S i udsendelsesperioden. Lærlingen skal være medlem af Dansk Metal, og I som virksomhed skal være medlem af DI.
Endelig forudsætter udsendelse, at lærlingene kan opnå sikkerhedsgodkendelse og visum i USA.