Data- og kommunikationsuddannelsen

It Supporter3
It Supporter2
It Supporter1
It Supporter4

På data- og kommunikationsuddannelsen kan man vælge mellem specialerne infrastruktur og programmering. Infrastrukturspecialet kan afsluttes på trin 1, som it-supporter.

Data- og kommunikationsuddannelsen har som overordnet formål, at læringene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende områder:

  • Opbygning, konfiguration, vedligeholdelse og administration af server- og netværksløsninger
  • Design af avancerede LAN- og WAN-netværk
  • Avanceret programudvikling af it-systemer og applikationer med tilhørende integration af sikkerhedsløsninger og grafiske brugergrænseflader.

Arbejdsopgaverne varierer afhængigt af, hvilket speciale der vælges. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1 som it-supporter. Derefter kan man specialisere sig yderligere med overbygningen trin 2 som datatekniker med speciale i infrastruktur. Uddannelsen kan ligeledes gennemføres som datatekniker med speciale programmering.

Data- og kommunikationsuddannelsen tilrettelægges i særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).

Hør om to virksomheders succes med data- og kommunikationslærlinge

It-supporter

Uddannelsen udbydes med talentspor. Derudover tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).

It-supporteren hjælper brugerne med hardware, software og brugerrettede sikkerhedsløsninger. Desuden arbejder it-supporteren med opbygning og vedligeholdelse af samt fejlretning på netværksløsninger.

It-supporteren installerer og konfigurerer også computere og servere i forhold til konkrete opgaver, og med tilhørende sikkerhedsløsninger.

Bliv godkendt som lærested

Fakta om uddannelsen til virksomheder

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser

Datatekniker med speciale i infrastruktur

Uddannelsen udbydes med EUX og talentspor. Derudover tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år.

Datateknikeren med speciale i infrastruktur opbygger, konfigurerer, vedligeholder og administrerer server- og netværksløsninger og designer avancerede LAN- og WAN-netværk.

Desuden arbejder datateknikeren med speciale i infrastruktur med analyse, design, implementering og administration af sikkerhedsløsninger på serverbaserede netværk. Datateknikeren med speciale i infrastruktur kan også være involveret i forskellige programmeringsopgaver.

Bliv godkendt som lærested

Fakta om uddannelsen til virksomheder

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Disse videregående uddannelser kan du tage bagefter

Datatekniker med speciale i programmering

Uddannelsen udbydes med EUX og talentspor. Derudover tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).

Datateknikeren med speciale i programmering arbejder med udvikling af programmer til web, it-systemer, databasesystemer og apps til smartphones, som både er performance- og sikkerhedstestet.

Desuden arbejder datateknikeren med speciale i programmering med udviklingsopgaver inden for embeddede systemer og grafiske brugergrænseflader.

Bliv godkendt som lærested

Fakta om uddannelsen til virksomheder

Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen

Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser

Se en film om uddannelsen

Dansk Metal har i forbindelse med kampagnen ”Fremtiden er Faglært” fået lavet nogle film, der følger unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse. I filmene fortæller de unge om deres helt personlige erfaringer med deres uddannelsesvalg.

Mød Patrick som er i lære som it-supporter