Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen har som overordnet formål, at lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende områder:
- Vedligeholdelse og reparation af entreprenørmaskiner eller landbrugsmaskiner
- Vedligeholdelse og mindre reparationer af maskiner og udstyr til byggebranchen
- Vedligeholdelse og reparation af personlifte og opbygning af kraner
- Installation og reparation af landbrugsanlæg
Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, som eleven har valgt
Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, eller med et af specialerne landbrugsmaskinmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker, personliftmekaniker, landbrugssmed, kranmekaniker (uden trin).
Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb og med talentspor for specialerne landbrugsmaskinmekaniker og entreprenørmaskinmekaniker.
Der tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).
Materielmekaniker
Uddannelsen til materielmekaniker tilrettelægges i særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).
Materielmekanikeren monterer mekaniske pumper, foretager udmåling af lade- og starteranlæg og sikkerhedseftersyn på de forskellige køretøjer, der bruges i entreprenør- og landbrugsvirksomheder.
Se hvilke skoler der udbyder uddannelsen
Uddannelsen giver adgang til disse videregående uddannelser
Landbrugsmaskinmekaniker
Uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker udbydes med EUX og talentspor. Derudover tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).
Landbrugsmaskinmekanikeren har styr på fejlfinding, reparationer, vedligeholdelse og udskiftning af dele på motorer, styretøj, bremser, koblinger og det elektriske anlæg af de jordbrugsmaskiner, som indgår i driften af landbrug og gartnerier.
Fakta om uddannelsen til virksomheder
Entreprenørmaskinmekaniker
Uddannelsen til entreprenørmaskinmekaniker udbydes med EUX og talentspor. Derudover tilrettelægges særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).
Entreprenørmaskinmekaniker reparerer jordbearbejdningsmaskiner, som indgår i entreprenørarbejdet. Reparationerne gælder både motorer, transmissioner samt pneumatiske, hydrauliske og elektriske systemer.
Fakta om uddannelsen til virksomheder
Personliftmekaniker
Uddannelsen til personliftmekaniker tilrettelægges i særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).
Personliftmekanikeren arbejder med eftersyn, test, fejlfinding og reparation af personlifte.
Landbrugssmed
Uddannelsen til landbrugssmed tilrettelægges i særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).
Landbrugssmeden udfører forskellige former for installationer og arbejder med enkle opgaver på landbrugsmaskiner.
Kranmekaniker
Uddannelsen til kranmekaniker tilrettelægges i særlige forløb for voksne over 25 år (EUV).
Kranmekanikeren udfører sikkerhedseftersyn og fejlfinding på kraner samt reparerer kraner og komprimeringsanlæg.
Se en film om uddannelsen
Dansk Metal har i forbindelse med kampagnen ”Fremtiden er Faglært” fået lavet nogle film, der følger unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse. I filmene fortæller de unge om deres helt personlige erfaringer med deres uddannelsesvalg.