Fortsæt din økonomikarriere som regnskabschef og teamleder

1600X400, Regnskabschef (1)

Vi søger en faglig stærk regnskabschef, der med en positiv og nærværende ledelsesstil, høj integritet og passende gennemslagskraft kan stå i spidsen for driften og udviklingen af vores økonomifunktion på et vigtigt og komplekst område med ambitiøse interessenter.

Hvem er vi?

Som vores nye regnskabschef bliver du kollega med 85 engagerede, kompetente medarbejdere, der arbejder med at administrere og udvikle erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser til hele industriens område.

Hvad bliver din rolle?

Som regnskabschef skal du sammen med dit team på fem medarbejdere løfte ansvaret for økonomifunktionens brede vifte af opgaver og fortsatte udvikling. Kernen i opgaverne er rettidig og retvisende rapportering, både internt og eksternt, kombineret med en god økonomi- og likviditetsstyring. Du skal også være dygtig til formidling af tal og tabeller.

Økonomifunktionen udarbejder regnskaber for 21 juridiske enheder og leverer ydelser til både interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi har over 100 aktive projekter, der kræver økonomistyring. En del af projekterne revideres. Du har ’hands-on’ opgaver med fx bogføring, afstemninger, faktureringer, debitorstyringer og momsafregninger.

Vi arbejder ihærdigt med PowerBI, AI, digitalisering, robotter og optimering af processer og har netop implementeret et helt nyt ERP-system i form af MS Dynamic 365 FO. Det er et krav, at du er dygtig inden for digitalisering og brug af data og at du forstår at arbejde med brugerrejser – hvad enten brugen er en bestyrelse, en medarbejder eller en ekstern samarbejdspartner. Du finder glæde ved at udvikle og forbedre brugen af digitale værktøjer, fx til at etablere bedre data, understøtte beslutningsprocesser, håndtering af projekter og kontrakter til effektiv økonomi- og ressourcestyring generelt.

Du refererer til afdelingschefen for ’Jura, Administration, It & Økonomi’. Du bliver en del af afdelingens teamledergruppe, der arbejder med fælles udvikling, opgaveløsning og forbedring af processer. Du bliver desuden en vigtig sparringspartner for alle ledere og medarbejdere, der sidder med ansvar for budgetter og regnskaber på husets projekter og opgaver.

Som teamleder er du med til at øge vores samlede ledelsesmæssige båndbredde og skabe overskud til at lykkes i komplekse tider med mange opgaver. Vi forventer, at du har godt styr på dit ledelsesgrundlag og dine ledelsesværdier.

Din rolle som teamleder indebærer personaleledelse, og du har ansvaret for at lede og inspirere dit team med fokus på professionalisme, faglighed, god service både internt og eksternt samt fastholde en høj arbejdsglæde. Du har stærke evner inden for planlægning, organisering, effektivisering af arbejdsprocesser, problemløsning samt evnen til at identificere udviklingsmuligheder, fastlægge retning, motivere og inspirere til forandringer.

Din profil

  • Du har en relevant økonomisk uddannelse kombineret med en solid erhvervserfaring og talent for ledelsesopgaven
  • Du lykkes, fordi du har en stil og personlighed, der skaber tillid og respekt hos både medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og de organisationer, du kommer til at arbejde for
  • Du er skarp på både forandringsledelse, projektledelse, kommunikation og forhandling
  • Du kan holde styr på detaljerne og mange komplekse opgaver, og du kan arbejde analytisk, evaluerende og kvalificerende med økonomistyring
  • Du er god til at gribe en idé og kvalificere den – uanset om det handler om udvikling af en proces, en ny måde at præsentere data på eller udvikling af dit team
  • Eksternt skal du være opsøgende og engageret i at skabe og opbygge værdifulde alliancer med de mange interessenter, vi arbejder for og sammen med.

Vi tilbyder

Hos Industriens Uddannelser bliver du en del af et stærkt netværk, hvor du får mulighed for at opbygge mange gode relationer til arbejdsmarkedets vigtigste parter. Vi har en mangfoldighed af opgaver og funktioner, som samlet sikrer, at vi udvikler og administrerer 43 erhvervsuddannelser og over 1.000 arbejdsmarkedsuddannelser på vegne af 11 faglige udvalg og fire efteruddannelsesudvalg. Vi administrerer tre kompetencefonde og håndterer over 100 projekter og kampagner på vegne af arbejdsmarkedets parter. Vi indgår i et værdifuldt driftsfællesskab med seks andre sekretariater. 

Vi er en selvejende institution, der er stiftet af Dansk Industri, Dansk Metal og 3F. Læs om os, vores vision, vores kerneopgaver og de mange organisationer, vi arbejder for på iu.dk.

Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har et højt humør, og vi sætter pris på vores gode omdømme og høje arbejdsglæde. Vi tilbyder løn efter aftale, pensionsordning og personalegoder.

Du kan også følge os på vores SoMe-kanaler:

X

Facebook

LinkedIn

Din ansøgning

Send din ansøgning og CV senest den 12. juli 2024 kl. 12.00 ved at klikke på ”Søg jobbet”.

Vi forventer at holde indledende samtaler i uge 29.

 

Søg jobbet

Spørgsmål om stillingen kan rettes til direktør Henrik Amdi Madsen på 21 44 07 65 eller afdelingschef Louise Sonne Dyreborg på 26 36 13 63.